Følg med i vores sommerdrømme her. Vi er Maja og Anders; et af de 4 par, der har deltaget i sommerdrømme på TV2. Vi har glædet os rigtig meget til at skulle dele vores sommerhus projekt med andre end de resterende sommerdrømmere. Vi har tilbragt sommeren 2019 med 3 andre fantastiske par, som ligesom os også har skabt en fantastisk sommerdrøm.
Vi vil her på siden opdatere jer med blog indlæg om, hvad vi har lavet med sommerhuset.
Vi vil, så snart alt har været sendt i fjernsynet på TV2, sende dig en PDF med alle vores bedste billeder, vi har taget af sommerhuset.
Du vil modtage vores nyhedsbrev ved tilmelding. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev. Tilmeldingen er uforpligtende. Ved tilmelding vil du også modtage markedsføring og salg fra os.
Sommerdrømme i Hvide Sande
Konkurrencen sommerdrømme udspiller sig i Hvide Sande, som er en fantastisk havneby placeret stikvest i Ringkøbing-Skjern kommune. Man har Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord lige på den anden side. Enten om man er til at få vind i håret ved det fantastiske Vesterhav, eller om man er til stand-up paddle i fjorden, er der muligheder for det hele. Vi har nydt vores sommer / sommerdrømme tid i Hvide Sande og er glade for, at vi kan dele den med jer.
Sommerdrømme tv-program
At vi skulle være med i sommerdrømme har været en stor ting for os. Vi elsker begge, både Maja og Anders, at indrette, bygge, sjove DIY projekter og så at kunne hellige en hel sommer sammen til bare at have det sjovt (spoiler alert; og hårdt arbejde til tider :)) har været en kæmpe oplevelse, vi ikke ville være foruden.
Maja og Anders fælles sommerdrøm
Vi, Maja og Anders, elsker at have projekter sammen, så at have et sommerdrømme projekt sammen er helt vildt. Vi har brændende ønsket os et sommerhus i lang tid og har kigget på flere sommerhuse omkring Ringkøbing Fjord. Særligt Hvide Sande kan noget helt unikt med muligheden for både at have fjorden, Vesterhavet og en fantastisk natur tæt på.
Vi er begge født og opvokset i Ringkøbing-Skjern kommune, så det er ikke helt tilfældigt, at vores sommerdrøm er at finde ved Vesterhavet i Hvide Sande.
Den rette sommerstemning
Vi vil igennem de 8 programmer, tv-programmet sommerdrømme strækker sig udover, komme igennem forskellige rum i sommerhuset. Vi får prøvet en masse af, alt lige fra at bygge en træterrasse til at sætte klinker op, en masse gør det selv projekter og vigtigst af alt, at skabe en masse lækker sommerstemning.
Sommerdrømme blog
Du kan læse vores forskellige blog post løbende omkring vores forskellige projekter du finder bloggen her. Skulle der være noget, du gerne vil have uddybet, skal du endelig bare give lyd, om det er her, på mail eller på de sociale medier. Så vil vi meget gerne dele, hvad vi har været igennem.
Vi kan afsløre, at vi har en fest igennem hele processen. Vi har skullet undvære vores piger, som har haft en lang sommerferie ved deres bedsteforældre. Det har klart været det, der har været hårdest ved det hele, men vi har fået en sommer / en sommerdrøm, vi aldrig vil glemme. Vi har naturligt haft tider, hvor humøret har gået op og ned imellem os, Maja og Anders, men vi har fået realiseret vores sommerdrøm også trods en tidspres over, at man har skullet nå tingene.
// Anders Svanborg | Møbelsnedker & Sommerdrømmer