Vi var så heldige at blive beriget med alskens DeWALT værktøj. Jeg skal ærligt indrømme, at det har fyldt en del i mine overvejelser, hvad vi fik af værktøj og ikke mindst hvor meget/stort udvalg vi fik. Jeg kan nu konstatere, at jeg IKKE blev skuffet. Der var simpelthen ALT hvad vi havde brug for. Den store Bygma container var intet mindre end fyldt til bristepunktet.
Hvis der er noget der kan gøre enhver gør-det-selv-mand glad, så er det noget lækkert værktøj - og ja jeg blev rigtig glad.
Her ses det tydeligt at Maja var ligeså begejstret 🙂
Det rette værktøj
En ting er at have en masse ideer og tanker om, hvad vi tænker der skal ske med vores sommerhus, men har vi ikke det rette værktøj, kan der være meget lang vej. Som man siger, det rette værktøj er det halve arbejde.
I mit virke som møbelsnedker er jeg meget vant til at arbejde med større maskiner og også lidt håndværktøj til finish og monteringsarbejde.
Det er derfor en sjov opgave at skulle bruge håndværktøj, kapsav, sømpistol og hvad vi ellers har fået udleveret. Men det gode ved at have fået en stor pakke DeWALT værktøj er, at de alle kører med samme batterier. Vi har derfor bare kunne lade batterier op i vildskab (de kørte non stop dag og nat), da der følger batterier og opladere med til det hele.
Den helt store DeWALT pakke
Vi har taget billeder af de forskellige færdige rum, hvor alt DeWALT værktøjet har været uundværligt i forhold til at nå i mål med de enkelte rum. Når sommerdrømme er slut, kan du få alle billederne tilsendt i en PDF. Du skal blot tilmelde dig vores nyhedsbrev. Ved at tilmelde dig, accepterer du også at vi kan markedsføre imod dig.
Jeg kan ikke skjule, at samme glæde og tilfredshed de fleste teenagepiger får når de køber sko, sådan har jeg det med værktøj - jeg kan ikke styre det 🙂 Så det var en vanvittig oplevelse af få så meget værktøj stillet til låns.
Alt DeWALT værktøj var på batteri. Når man først har vænnet sig til at arbejde med værktøj som udelukkende kører på batteri, det gælder også kapsav og dyksav, så kan man ikke forstå, at man har kunne arbejde med noget så gammeldags som ledning. Det er simpelthen en fornøjelse og en kæmpe frihed at have det på batteri. Det er også med til, at man får mere ud af sit DeWALT værktøj, da du overhovedet ikke er afhængig af stikkontanter, og du derfor er 100% flytbar. Okay efter at jeg er kommet hjem igen, og jeg atter skulle forholde mig til mit eget værktøj, har det også kunne lade sig gøre at arbejde med ledning 🙂
Bonus info omkring DeWALT værktøj
På billedet ses det hvad kasserne som alt vores DeWALT værktøj kom i også kunne bruges til. Vi havde ikke kunne klare os med at lave sommerhuset, hvis vi ikke havde haft vores "stole" 🙂 Ja det er lige et billede af Majas fine sy rum vi har her.
// Anders Svanborg | Møbelsnedker